Føljeton: En HMU-studerendes bekendelser #1

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være studerende på vores Health Mentor Uddannelse? Følg med i vores blog-føljeton, hvor du får mulighed for at følge en studerende hver måned på tæt hold under hele uddannelsesforløbet.

Kære alle sammen

Velkommen til. Mit navn er Michelle Faust Berthels og jeg har fået lov til at starte en månedlig føljeton op her på curra · me’s blog. Igennem det næste års tid vil jeg tage dig med på min personlige og faglige rejse gennem det holistiske univers, hvor jeg ærligt vil fortælle om mine aha-oplevelser, udfordringer og ikke mindst min nye, kommende rolle som Health Mentor.

Det første indlæg kommer til at handle lidt om, hvem jeg er og hvorfor jeg har taget uddannelsen. Måske du endda kan genkende dig selv i min historie?

Uden glæde, gnist og mimik

For mange år tilbage stod jeg en dag og kiggede mig selv i spejlet. Kiggede på den der ekstra hage og de runde, bløde lårbasser. Det var kort inden mine teenageår og jeg husker tydeligt mit ansigtsudtryk. Det var uden glæde, uden gnist, ja nærmest uden mimik. Det skræmte mig, forbløffende nok, ikke engang på samme måde som det gør i dag. Mit forhold til mad var kompliceret. Jeg spiste, hvad der blev serveret og stillede ikke spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var godt for min krop eller ej. Om jeg overhovedet var sulten eller mæt for den sags skyld. Men en dag, da kiloene begyndte at fylde for meget på min krop, slog min hjerne krøller og vendte 180 grader. Jeg begyndte at bilde mig selv ind, at jeg ikke længere brød mig om, hvad jeg opfattede som ‘de usunde ting’. Men det var jo en kæmpe løgn, for jeg savlede da stadig over kage og brun sovs indvendigt, selvom jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kunne lide det. Det var som om, at det var nemmere at lyve over for sig selv og andre, frem for at skulle forsvare et ‘nej tak’. Man kan diskutere, hvorvidt jeg begyndte at udvikle en mindre spiseforstyrrelse, men jeg tabte mig drastisk, hvilket jo var målet. Men jeg var stadig ikke glad, da jeg kiggede mig selv i spejlet. Der var stadig ingen gnist eller mimik.

Skriver selvkærlighed øverst i 2018

Siden da har jeg levet ind og ud af slankekure og kostomlægninger med en naiv tiltro til, at dét at være slank og tynd ville gøre mig glad og sund. Alle de hotte fitnessguruer har stået flot indbundet på min boghylde, men det er som om, at det kun blev ved det. Jeg har samtidig svømmet i fortvivlelse og frustration over ikke at kunne forstå hvorfor jeg ikke bare tog mig sammen. Jeg besluttede derfor sidste år, efter at have scrollet tilpas mange matcha lattes, yogaposes og quotes om alignment, balance og selvudvikling på Instagram gennem de seneste par år, at 2018 skulle være året, hvor jeg skrev selvkærlighed øverst på min liste. Jeg valgte derfor at træde ud af mit hverdagshamsterhjul kort før jul med det formål at gennemgå en (forhåbentlig) vild transformation, udvide min forståelse af, hvordan krop og sind hænger sammen og sidst, men ikke mindst, at blive en dygtig holistisk behandler og formidler.

I næste indlæg fortæller jeg lidt om, hvad vi er blevet præsenteret for på MODUL 1 og hvordan jeg har grebet læsestof, gruppearbejde og de mange nye termer an. Jeg håber, at du har lyst til at læse med.

Hvis du slet ikke kan vente til næste indlæg, kan du fordrive ventetiden en smule med at tjekke uddannelsen ud lige her.

Gode tanker og varme kram,

Michelle Faust Berthels

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar