En Health Mentor beretning – 13 kilo og psoriasis

Verena startede på Health Mentor Uddannelsen i marts 2019. Hun havde forinden sagt hej stress, angst og led af psoriasis. På uddannelsen sagde hun hurtigt farvel til 13 kilo’s overvægt.

MIN REJSE – HEALTH MENTOR UDDANNELSEN 2019-2020:

“Inden jeg startede på Health Mentor Uddannelsen, havde jeg næsten ingen erfaring med den alternative verden. Jeg gik faktisk næsten et helt år og pønsede på, hvad jeg skulle fordybe mig i. Jeg havde længe trængt til, at nørde lidt med noget nyt, men vidste ikke helt, hvad det skulle være. Jeg har selv stiftet bekendtskab med stress og angst og jeg ville gerne have nogle redskaber til at hjælpe mig selv og andre i den situation. 

Jeg har en bekendt, som har taget Health Mentor Uddannelsen og det var også den uddannelse, jeg blev ved med at vende tilbage til, i min søgen efter vad jeg skulle gå i gang med. Det blev den, fordi den er så alsidig. Mange af de andre uddannelser handlede enten kun om stress eller kun om kost. Health Mentor Uddannelsen kommer hele vejen rundt og man får lov til, at snuse til mange forskellige emner.

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis.

Mellem at være i København til undervisning, (ja jeg kommer helt fra Jylland) have online undervisning, lave opgaver med din øvegruppe, samt prøve tingene af i praksis. Du bliver ret hurtig kastet ud i, at have prøvekaniner til massage og sessioner med gennemgang af behandlingsplaner. 

Der er 3 meget kompetente undervisere tilknyttet uddannelsen, hvor af den ene er læge.

De er alle tre omvandrende leksikoner, på hver deres områder. Der er et fantastisk fællesskab på uddannelsen, hvor du bliver støttet af alle dine studiekammerater. Når man ikke er til undervisning, er der også en fælles Facebook gruppe, hvor man stille alle sine spørgsmål, få råd og vejledning af både studiekammerater og undervisere.

Vi er blevet undervist i alle mulige spændende emner. 

En Health Mentor har mange forskellige redskaber i sin værktøjskasse, så man kommer hele vejen rundt om en problematik. Et godt eksempel er min egen sygdom, psoriasis. Den blev udløst af stress, for en del år tilbage. Lægen ville bare give mig noget salve (fuld af kemi) til min hud og det var det. Ren symptombehandling. Lægen kiggede ikke på alle mulige andre faktorer, der har betydning. 

Det første og mest væsentlige vi lærer om på uddannelsen, er det du putter i munden, nemlig kosten. Du kan spise dig rask og du kan spise dig syg. Sukker, alkohol og hvidt brød er noget der forværrer mit psoriasis, samt stress, som er vigtigt at nedsætte. I stedet for creme med kemi, har jeg lært om phytoterapi (læren om urter). Jeg kan berolige min hud med bla. Aloe Vera og Tea Tree olie og udrense med forskellige teer (f.eks. gyldenris te). Derudover har jeg lært om vitaminer, mineraler/cellesalte. 

Det er blevet undersøgt, at folk med psoriasis ofte har mangel på D-vitamin og derfor er det vigtigt at tilføre kroppen. Mange auto-immune sygdomme er startet i tarmen, måske grundet utæt tarm. Utæt tarm kan resultere i, at kroppen angriber sig selv og der udvikles en auto-immun sygdom, som f.eks psoriasis. Jeg har fået taget en laboratorietest, som bla. bekræfter, at jeg skal støtte min tarm med probiotika. 

Laboratorietests er noget af det, vi også er blevet undervist i, at kunne analysere. Jeg er sikker på, at det fremover bliver et af mine vigtigste redskaber, i forhold til at lave sundhedsplaner til klienter. Testen viser nemlig sort på hvidt, hvor der er problematikker. En Health Mentor sætter altså ind på mange områder og laver ikke kun symptom behandling.

Verena

Uddannelsen har åbnet døren til en helt ny verden og startet en rejse for mig, som kun lige er begyndt.

Den har givet mig lyst til, at fordybe mig i endnu flere emner: Jeg vil gerne blive endnu bedre til massage, lære mere om aromaterapi og naturterapi. 

I mit arbejde som pædagog møder jeg flere og flere børn med diagnoser, børn der har det svært. Jeg tror på at mange af dem, kan hjælpes til, at få det bedre ad den naturlige vej. Mange lider også af stress, angst og depression. Jeg ved af erfaring, at når man først har været nede med stress, så bliver man lettere ramt igen. 

Da jeg gik ned med stress, gav lægen mig lykkepiller. I min verden handler de psykiske symptomer dog ofte om, at kroppen ikke har de rette byggesten eller nok af dem. Min organix test viser, at jeg producerer serotonin (lykkehormoner), men jeg ophober dem bare og de kommer ikke hen, hvor de skal gøre gavn, fordi jeg bla. mangler aminosyrer og min tarm trænger til støtte. 

Næste step på min rejse, er at få lavet en aminosyretest og ud fra den få sammensat mit eget aminosyre pulver. Derudover skal jeg støtte op med homøopatiske ampuller (naturlig medicin). At sammensætte ampulkure, er også en stor og spændende del af undervisningen på uddannelsen. En livslang proces er startet.

Læs mere om Health Mentor Uddannelsen her og find ud af om det er dit næste skridt personligt og arbejdsmæssigt.

Kommende Health Mentor og pædagog

Verena B. Mikkelsen

www.verenas-velvaere.dk

Du kan også finde Verena´s Velvære på Facebook.

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar